Israel

Israel kaller hjem sin ambassadør i Sverige
 
Sverige har, som den første vestlige stat, offisielt anerkjent en palestinsk stat, hvilket har medført en skarp reaksjon fra israelsk side. Nå kalles Israels ambassadør i Sverige, Isaac Bachman, hjem for "rådslagning".

Ifølge en israelsk kilde har det svenske skritt "mer å gjøre med hjemlig politik enn med Israel og palestinerne".- Stockholm må forstå at relasjonene i Midtøsten er mer kompliserte enn en flatpakke med møbler fra IKEA, sier utenriksminister Avigdor Lieberman og fortsetter: "Denne uheldige beslutningen styrker ekstremistene". 

Sveriges utenrigsminister, Margot Wallstrøm, sier at den svenske beslutningen om anerkjennelse bekrefter palestinernes rett til selvbestemmelse, at kriteriene i internasjonal lov for å anerkjenne en palestinsk stat er imøtekommet og - skjønt grensene ikke er definerte - er der en regering som har indre og ytre kontroll. 

Om den bisarre ordkrigen, hvor Liebermann brakte IKEA på banen, sa Wallstrøm at det ville glede henne å sende en IKEA-flatpakke til ham, så han kan se at det krever en partner, samarbeid og en god bruksanvisning. 
Wallstrøm sa videre at hun håper at Sveriges "utmerkede samarbeid med Israel vil fortsette, og at Jerusalem  vil oppfatte beslutningen som konstruktiv". En talsmann for det israelske utenriksdepartementet sier at 

Lieberman overveier at ambassadør Bachman ikke skal vende tilbake til Stockholm - en nedklassifisering av forholdet til Sverige.


Av Richard Oestermann
31.10.2014 11:53

Egypt stengte grensen tl Gaza

Egyptiske myndigheter stengte sist lørdag den egyptiske grensen til Gaza
Israel og Endetiden 2014.10.26

Grunnen var at terroristene med tilknytning til Gaza på fredag ​​angrep en kontrollpost i beduinbyen Sheikh Zuweid og drepte 20 egyptiske soldater


Dobbeltmoral av Mahmoud Abbas at han godtar Egypts blokade av Gaza

De egyptiske myndigheter mener at terroristene har kommet til Egypt fra Gaza via en såkalt underjordisk terroristtunell, skriver Times of Israel.

For noen måneder siden, prøvde Hamas å grave seg inn i Israel gjennom 32 lignende tunneler. Nå ser vi de ødeleggende terrorangrep ved en slik tunnel kan føre til. Selvfølgelig er Israel ikke det eneste landet som kan bli påvirket av terrorisme fra Gazastripen.

Egypt har derfor erklært tre måneders unntakstilstand på Sinaihalvøya og nedleggelse av grenseovergangen til Gaza på ubestemt tid. Unntakstilstanden synes også å være total, ikke engang syke får passere ut for medisinsk behandling i Egypt.

Palestinernes president Mahmoud Abbas var rask til å komme opp med en uttalelse på samme dag på sin offisielle Facebookside: "Vi støtter alle tiltak som skal treffes av det egyptiske lederskapet for å beskytte den egyptiske staten.»

Videre forklarer han at de palestinske selvstyremyndighetene "står sammen med Egypts ledelse og folk, og støtter alle tiltak som skal treffes av den egyptiske lederskapet for å opprettholde sikkerhet og stabilitet i Egypt.» Abbas roste også den egyptiske presidenten for "hans modige måte å løse terrorismen på.

Følgelig, når araberne forsvarer seg mot terrorisme fra Gaza, er det legitimt i henhold til de palestinske selvstyremyndighetene å holde grensen til Gaza stengt. Men Abbas tolererte ikke at Israel stengte grensen mot Gaza for å etablere en blokade mot Hamasterroristene. Dette er en klar dobbeltmoral.

Valgfeber i Israel

Begyndende valgfeber i Israel - der tales om valg til maj
DANSK: I politiske kredse siges det, at statsminister Benyamin Netanyahu har udklǽkket en plan om at genvinde magten bǻde inden for sit Likud-parti og over en ny regering.

- Der fornemmes allerede en begyndende valgfeber, siger en af disse kilder.
Netanyahu er ved at gǿre det grundlǽggende arbejde for knessetvalg til maj. Forinden vil han have primǽrvalg i Likud og vil derefter prǿve at skabe en ny ny koalition omfattende ultra-religiǿse partier, der nu er i oppositionen, og det radikale hoejrefloejsparti "Bayit Yehudi" undr ledelse af ǿkonominister Naftali Bennet.

Imens prǿver center-venstre gruppen at finde sammen som et levedygtigt alternativ til Netanyahu og blokere ham fra at opnǻ det antal knesset-sǽder, han behǿver for at danne den nǽste reering.

Senior politiske kilder siger, at Likuds stǽrke mand, tidligere indenrigsminister Gideon Sa'ars overraskende tilbagetraeden fra politik har efterladt et politisk vakuum,. der har overrumplet Netanyahu og fǻet ham til at ǽndre planer - nu han faktisk er uden modkandidat inden for sit parti.

Netanyahu har pǻ det sidste prǿvet at forbedre sit forhold til de ultra-ortodokse.
Udenrigsminister Avigdor Lieberman - lederen af "Yisrael Beitenu"-partiet, der gik sammen med Netanyahus Likud ved sidste valg, men vil vǽre uafhǽngig ved et nyt valg - har fornylig generet Netanyahus planer, da han sagde, at han ikke ville gǻ ind i en ny koalition.

I lǿbet af december, siger en politisk kilde, vil Netanyahu konsolidere sin kontrol over Likud ved at foretage en rǽkke ǽndringer i partiet, som f. eks. retten til at fǻ lukrative stillinger inden for partiet og gǿre det muligt for ham at opbygge en attraktiv navneliste fǿr et knesetvalg. Dette vil ogsǻ muliggǿre, at han pǻny fǻr kontrol over partiet, som han nǽsten havde tabt til Sa'ar..
 
Center-venstre blokken
Center-venstre blokken i knesset prǿver at skabe en forenet front mod Netanyahu. Justitsminister Tzipi Livnis "Hatnua-pari, der har syv knesset-sǽder - prǿver at fǻ stǿtte til at gǻ sammen med oppotionslederen, arbejderrparti-formand Isa'ac Herzog.
Livni vil tillige prǿve at fǻ et samarbejde i stand med finansminister Yair Lapid og dennes "Yesh Atid" ("Der er en fremtid")-parti.

I politiske kredse siges det, at Herzog ogsǻ er ved at lǽgge et grundlag for nyvalg, og at han vil samarbejde med Livni og hendes fǽller pǻ venstreflǿjen, som f. eks. Amram Mitzna og Amir Peretz,der forlod arbejderpartiet for at danne "Hatnua-partiet sammen med Livni.
Netanyahu menes at tabe i popularitet, mens Herzog mǻske er pǻ vej til at lede det stǿrste politiske parti i knesset.

Livnis parti har afvist muligheden af at slutte sig til arbejderpartiet, men en tilnǽrmelse mellem dem skete under prǽsidentvalget i juni. De gik sammen om at stǿtte Meir Sheetrits kandidatur i den anden valgrunde pǻ bekostning af tidligere knessetformand, Dalia Itzik.
Hvordan kortene blandes, synes et politisk jordskǽlv et vǽre pǻ trapperne og give knesset en stormende vintersamling.



Av Richard Oestermann
21.10.2014 17:37

Ordet og Israel

Verdens største fredsbevegelse kaller
Ordet og Israel, Danmark v/ Ole Andersen 2014.10.05

Dette forener millioner av kristne i alle land over hele vår jordklode. Det som forener disse kristne, er at de ber for Israel. I kirken, til møter i store eller mindre grupper blir det bedt for Israels folk. Hvorfor? Hvorfor i allverden skal kristne be for Israel? Artikkelen av Ordet og Israels generalsekretær i Danmark kan du lese på dansk


Emblem for bænnebevegelsen for Israel

Bibelen opfordrer os til at bede for alle mennesker. Det skriver Paulus faktisk, tilmed med et rimeligt stærkt ordvalg: »Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker« (1 Tim 2:1).

Alle mennesker?! Det er noget af en udfordring. Men med et øjebliks eftertanke giver det rigtig god mening. For som Paulus skriver i de efterfølgende vers, elsker Gud alle mennesker og vil, at alle mennesker skal frelses (1 Tim 2:3-4).

Vi har fået til opgave at elske lige som Han, derfor giver det mening at bede for alle mennesker. Men samtidig med, at Bibelen opfordrer os til at bede for alle mennesker, nævner den også bestemte grupper af mennesker, som vi særligt skal bede for.

Det gælder andre Kristne eller »alle de hellige«, som Paulus udtrykker det (Ef 6:18). Jesus kalder os til at gøre godt mod vores medkristne, derfor er det naturligt, at Bibelen også opfordrer os til at lade kærligheden give sig udslag i forbøn.

Også syge opfordrer Bibelen særligt til at bede for (for eksempel i Jak 5:13-18). Også det er indlysende, fordi de jo på særlig måde har brug for hjælp.

En tredje gruppe, vi opfordres til særlig forbøn for, er »konger og alle i høje stillinger« (1 Tim 2:2). Det er også let at forstå – hvem kan ikke se, at politikerne og statslederne i den grad har brug for hjælp! Desuden er det vigtigt for os alle, at lederne i det samfund, vi lever i, er gode ledere.

Det er dybt forfærdeligt at bo i et land med grusomme ledere – det har historien alt, alt for mange eksempler på. Så en bøn for landets ledere er jo i sidste ende en bøn for mig selv.

Alt dette giver rigtig god mening! Men hvorfor bede for Israel? Skal kristne i Danmark, som måske ikke kender en eneste Jøde og måske aldrig har været i Israel, virkelig bede særligt for Israels folk?
Ja, det skal de!

Salme 122
Kristne skal bede for Israel. Det siger Bibelen meget klart. Et vigtigt sted er Salme 122. Det er her, David formulerer det nok kendteste vers i hele Bibelen, når det gælder bøn for Israel: »Bed om fred for Jerusalem« (Sl 122:6).

Men David taler jo kun om Jerusalem! Ikke om hele Israel! Derfor er det vigtigt, at vi lægger mærke til, hvordan David beskriver Jerusalem i salmen. For det første beskrives Jerusalem som stedet for »Herrens hus«, Templet (vers 1 og 9).

Jerusalem er hele Israels åndelige centrum, det eneste sted i Israel, hvor der måtte ofres til Gud. For det andet er Jerusalem et valfartssted, altså samlingsstedet for hele Israels folk (vers 3-4). Sådan var det ikke blot på Det Gamle Testamentes tid, men også på Jesu tid og gennem alle årene frem til den dag i dag. Når man beder for Jerusalem, beder man for hele Israels folk, fordi Jerusalem er stedet, hvor folket samles.

For det tredje beskriver David Jerusalem som hovedstaden. Her stod tronen for David-dynastiet, herfra regerede (»dømte«) Kongerne hele folket. Når man beder for Jerusalem, er det selve regeringscentret med folkets ledelse, man beder for. Derfor er bønnen for Jerusalem i virkeligheden en bøn for hele Israels folk.

At bede for Jerusalem er at bede til gavn for hele folket, som David også siger det i vers 8: »For mine brødres og venners skyld siger jeg: Fred over dig [Jerusalem]!«

For David var det at bede om fred over Jerusalem det samme som at gavne sine landsmænd. Opfordringen er altså klar nok: Bed for Jerusalem, det vil sige bed for hele Israels folk! Emnet for bønnen er også klart: Shalom, fred.

Shalom bruges i Bibelen i meget bred forstand om både politisk fred, materiel velstand, harmonisk gudsforhold og den genoprettede paradistilstand på den nye jord. At bede om fred for Jerusalem er derfor at bede om både gode og fredelige forhold for Israels folk her på jorden, om folkets frelse gennem Messias og om folkets delagtighed i den evige Shalom på den nye jord.

Esajas 62
Nogle århundreder senere bruger profeten Esajas endnu stærkere ord end David. Det sker i Es 62:6-7, som består af to små afsnit:

a) Vægterne på Jerusalems mure (Es 62:6a) Gud siger gennem Esajas, at han udnævner nogle mennesker til at være »vægtere« på Jerusalems mure. Vægtere, der uden ophør skal udråbe det, de har at sige, både nat og dag.

Hvem er disse »vægtere«? Hvad er deres opgave? Det bliver tydeligt i det andet lille afsnit:

b) De bedendes bøn for Jerusalem (Es 62:6b-7). Her er der ikke bare en situationsbeskrivelse, men en direkte henvendelse til dem, det handler om, nemlig »I, der påkalder Herren«. Det vil sige alle, der beder. I, der tror på Israels Gud og beder til ham, I skal gøre to ting: For det første skal I ikke unde jer selv ro, altså ikke slappe af, ikke tage en pause. For det andet skal I ikke unde Gud ro – det vil sige, I skal blive ved med at bede til Gud, blive ved med at påminde ham.

Hvad er det, de bedende skal bede om? At Gud skal gøre Jerusalem til lovprisning på jorden. Flere gange lover Gud gennem profeterne, at Jerusalem og det frelste Israel en dag skal blive årsag til lovprisning af Gud på Jorden (for eksempel Sef 3:19).

Når nyhederne i dag går ud fra Jerusalem, er de sjældent årsag til lovprisning rundt om på Jorden. Oftest tværtimod! Men Gud opfordrer altså alle bedende om at blive ved med at bede for Jerusalem indtil den dag, hvor byen bliver årsag til lovsang.

Vægterne er altså de mennesker, der beder til Gud. Dem giver Gud selv den særlige opgave at bede om Jerusalems frelse!

Eksemplet Paulus
Vi har altså to steder i Det Gamle Testamente, hvor Gud helt klart gennem David og Esajas opfordrer (påbyder!) de troende at bede for Jerusalem og Israel. Denne formaning tog de første Kristne alvorligt. Det ser vi, hvis vi går hen til Det Nye Testamente.

I brevet til menigheden i Rom fortæller Paulus følgende om sit eget forhold til sine Jødiske landsmænd: »Brødre, af hele mit hjerte ønsker jeg og beder til Gud om, at de må frelses« (Rom 10:1).

Paulus beder af hele sit hjerte for Israels frelse! Dermed bliver han et eksempel på et menneske i Det Nye Testamente, der i den grad efterlever de to formaninger fra Det Gamle Testamente, som vi lige har set på.

Hvorfor for Israel?
Bibelen formaner os til at bede for Israel! Men vi har stadig ikke svaret på spørgsmålet om, hvorfor vi skal bede for Israel. Vi skal bede for alle mennesker – men hvorfor specielt for Israels folk?

Svar 1: Det letteste svar er selvfølgelig at sige: Fordi Gud siger det! Gud har formanet os til det i Bibelen, så skal vi selvfølgelig gøre det! Han har endda formuleret det rimeligt indtrængende og sagt, at vi ikke må unde ham ro i forbønnen for Israel.

Det er et indlysende rigtigt svar. Men vi behøver ikke at nøjes med det. Så vidt jeg kan se, giver Bibelen os to svar mere på spørgsmålet.

Svar 2: Det andet svar hænger nøje sammen med det, som Det Nye Testamente generelt siger om vores forhold som Kristne til Israels folk. Det Nye Testamente understreger, at Gud har brugt Israels folk til at skabe vores frelse. Gennem alt det, som Gud har gjort med Israel, har han givet de Hedningekristne nogle enorme skatte og rigdomme (Rom 9:1-5; 1:,11-12).

Det får en vigtig konsekvens. Når Israels folk er det redskab, Gud har brugt til at velsigne os, så står vi i taknemlighedsgæld til dem. Det betyder, at vi skylder at hjælpe dem med materielle goder (Rom 15:25-27). Men hvis vi skylder at hjælpe Israel materielt, hvor meget mere skylder vi så ikke at hjælpe dem med forbøn?!

Her får vi altså det andet svar på spørgsmålet: Hvorfor skal vi bede for Israel? Fordi vi har fået så meget fra dem! Fordi det har kostet dem dyrt ned gennem historien at være det folk, Gud skulle bruge til at skabe frelsen for alle mennesker. Som tak er det mindste, vi kan gøre, da at bede for dem!

Svar 3: Bibelen giver også et tredje svar på spørgsmålet. Lad os igen se på Es 62:6-7, hvor Gud formaner alle bedende til at bede om Jerusalems forløsning. Det bemærkelsesværdige her er den sammenhæng, opfordringen står i.

I de foregående vers har Gud nemlig lovet, at Jerusalem en dag skal blive genopbygget og frelst og højt elsket af Gud. Den dag skal alle folkene se det, og de skal lovprise Gud for det (Es 62:1-5 jf Sef 3:19-20).

Altså: I vers 1-5 lover Gud, at Jerusalem og Israel en dag skal blive forløst. Og i vers 6-7 opfordrer han stærkt alle bedende til at bede om det!

Her ser vi et princip, som vi møder mange gange i Bibelen. Gud lover noget, som han vil gøre, men samtidig inviterer han os til at være med til at bede om det. Guds rige for eksempel! Utallige steder siger Bibelen, at Guds rige en dag vil komme fuldt ud. Både Det Gamle og Det Nye Testamente taler helt klart om det. Det er ikke noget usikkert! Alligevel lærer Jesus os i Fadervor at bede om, at Guds rige må komme.

Et andet eksempel er fra Johannes’ Åbenbaring. Den er nærmest ét langt budskab om, at Jesus nok skal komme igen. Bogen slutter da også med dette umisforståelige løfte fra Jesus: »Ja, jeg kommer snart« (Åb 22:20). Men straks efter står bønnen: »Kom, Herre Jesus!«

Gud har allerede bestemt, hvad Han vil gøre. Frelseshistorien er planlagt – Han ved, hvilke tanker han tænker om Israel, om os og om hele Verden. Men det, Gud har planlagt at gøre, vil Han gerne gøre som svar på vores bøn! På den måde får vi lov til at være en slags medarbejdere på det, som Gud allerede har planlagt at gøre.

Det er et generelt princip i Bibelen, men det gælder også Israel. Gud har planlagt, at Han en dag vil forløse Jerusalem og frelse Israels folk. Men Han ønsker, at vi skal bede Ham om det – lige indtil det er gået i opfyldelse!

Det er det tredje svar: Alle Kristne skal bede for Israels folk, fordi Gud ønsker at have os som »medarbejdere« på opfyldelsen af hans løfter. At bede for Israel er at være medarbejder i Verdens største fredsbevægelse!

Syriske barn

Israel behandler syriske barn som ble såret i borgerkrigen
Ordet og Israel, Danmark 2014.09.30

For noen dager siden skulle en gruppe syriske barn spille i en landsby nær byen Quneitra i den syriske delen av Golanhøydene


Israelske soldater speider over til Syria

Det er et område der borgerkrigen mellom president Assads regjeringsstyrker og opprørsgrupper har vært spesielt voldelig de siste månedene.

Plutselig falt en granat i nærheten av barn og flere av barna skal være drept. Tre av dem ble alvorlig skadet - en 10-år gammel gutt, en 7 år gammel gutt og en 6 år gammel jente.

Barna ble brakt til grenseovergangen til Israel. Israelske soldater hjalp dem over grensen, og sørget for at de ble tatt med til et sykehus i Safed i det nordlige Israel.

Her ble de umiddelbart behandlet, og når deres helsesituasjon var blitt stabilisert, ble de operert.

Det er langt fra første gang under den syriske borgerkrigen at Ziv Medical Center i Safed har behandlet sårede syrere. Siden borgerkrigen begynte i 2011 har 376 syrere fått behandling på dette sykehuset. Andre israelske sykehus har også behandlet sårede syrere.

Endetiden

 

 Forstander Terje Berg

September 2014

I forrige nummer så vi på tiden før Jesu gjenkomst – det vil si brudens bortrykkelse (1. Tess. 4,14-18). La oss nå se hva Bibelen sier om tiden etter bortrykkelsen.

Det er ikke lett å se alle detaljer i det profetiske endetidsbildet, men de store linjene tegnes opp for oss. Jeg satt som tenåring sterkt berørt i møtene i Filadelfiamenigheten i Sarpsborg og hørte Magne Tangen, Sverre Kornmo, Thoralf Gilbrant, Hans Svartdahl og Oddvar Nilsen m. fl. tale over profetiske emner. Jeg tror ikke jeg har endret noe i min forståelse av endetiden i forhold til deres undervisning.. Dette var gutter som med sterk innlevelse og salvelse ved Åndens gaver så inn i Guds frelsesplan og hadde evne til å forkynne tydelig og klart.

Jeg tror – som de – at den 70. års-uken (Dan. 9,24-27) begynner ved bortrykkelsen og varer til Jesu kongelige komme, da han oppretter sitt rike (Åp. 19). Det ser ut til at den siste halvdelen av nevnte årsuke blir den verste - de siste 42 månedene, da Antikrist (dyret) krever tilbedelse og viser sin makt i tegn og under (Åp. 13). Vi ser at Jesus selv nevner Daniels profetier i kap. 9 i forbindelse med sin undervisning om endetiden. Han sier disse kraftfulle ordene:
”For da skal det bli en trengsel så stor som det ikke har vært fra verdens begynnelse til nå, og heller ikke mer skal bli! Og dersom ikke de dagene ble forkortet, da ville ikke noe kjød bli frelst ” (Matt. 24,21-22)!

Det betyr at Gud griper inn og hindrer at menneskeheten utsletter seg selv. Det er ufattelig at mennesket er så forblindet i sitt sinn (2. Kor.4,4) at det frivillig
velger den ondes vei og hensikt.
Djevelens forførelse er grusom. Bibelen sier at han vil ”forføre hele verden” (Åp. 12,9).

I avslutningen av trengselstiden er jødene i dyp trengsel. Mange må bøte med livet. Da er politisk hjelp ikke lenger noen hjelp. De blir nemlig sviktet av alle. Allerede nå er antisemittismen under sterk eskalering. Men jødefolket overlever: ”men for de utvalgtes skyld skal de dagene bli forkortet” (Matt. 24,22).

Jesus kommer selv ned fra himmelen og oppretter sitt rike på jorden – tusenårsriket! ”Han er iført en kledning som er dyppet i blod, og hans navn er Guds ord. Hærene i himmelen fulgte ham på hvite hester, kledd i fint lin, hvitt og rent” (Åp. 19,13-14).

Ingen tvil om at dette skinnende hvite følget er bruden – Lammets hustru (Åp. 19,8-10). Dette mektige kongelige komme knuser Satan og hans drabanter: ”Og dyret (Antikrist) ble grepet, og sammen med det den falske profeten, han som hadde gjort tegn for dyrets øyne, og med disse tegnene hadde forført dem som tok dyrets merke og tilba dets bilde. Disse to ble kastet levende i ildsjøen som brenner med svovel”.

De første som blir kastet i ildsjøen er altså Antikrist og den falske profet. Det er ingen vei tilbake.
Djevelen derimot – ” dragen, den gamle slangen, som er djevelen og Satan”, blir bundet med en lenke ”for tusen år” (Åp. 20,2). Han blir kastet i avgrunnen. Endelig – når djevelen er bundet blir det paradisiske tilstander på jorden.
Tusenårsriket blir en vidunderlig tid: Profetene så inn i dette riket: Da er Messias konge i Jerusalem! ”Og Herrens Ånd skal hvile over ham – visdoms og forstands Ånd, råds og styrkes Ånd, den Ånd som gir kunnskap om Herren og frykt for ham” (Jes. 11, 1-2).

Det råder rent idylliske tilstander: ”Da skal ulven bo sammen med lammet, og leoparden legge seg hos kjeet. Kalven og den unge løven og gjøfeet skal holde seg sammen, og en liten gutt skal gjete dem. Ku og bjørn skal beite sammen, og deres unger skal legge seg ned sammen. Løven skal ete halm som oksen. Diebarnet skal leke ved hoggormens hule, og det avvente barn skal rekke sin hånd ut over basiliskens hull. Ingen skal gjøre noe ondt og ingen ødelegge noe på hele mitt hellige berg. For jorden er full av Herrens kunnskap, likesom vannet dekker havets bunn” (Jes. 11,16-9).

Hvilket paradis på jorden. Gud vil gi en tusenårig demonstrasjon på hvordan livet er når det leves
direkte under hans innflytelse.

De fleste mennesker har rettferdighetssans – derfor synes vi
demokratiet og rettsstaten er det beste samfunnet å leve i. Da er vi innforstått med at lovovertredere og voldsmenn skal dømmes og straffes. Når de har sonet sin straff er de frie, fortiden er lagt bak, og de kan begynne med blanke ark. Slik er det også i Guds rike. Dommen må komme – all rettferdighet tilsier det. I utgangspunktet lot Gud dommen ramme Jesus. Han sonet våre synder – ved troen er vi rettferdige for Gud. Dommedag gjelder ikke troens folk. ”Det er ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus” (Rom. 8,1).

Dommedag er omtalt i Bibelens tredje siste kapitel og kommer over de vantro. Først ”når de tusen år er til ende, skal Satan løses fra sitt fengsel” (Åp. 20,7) og kastes ”i sjøen med ild og svovel, hvor også dyret og den falske profeten var. Og de skal pines dag og natt i all evighet” (v 10).
Den sataniske treenigheten som opererte under dødsforakt i trengselstiden, skal også dele evigheten sammen. Deretter kommer dommedagen over dem som ikke tok imot Jesus. Det er vanskelig både å tale og skrive om dette, men Bibelen forkynner dommen – det er egentlig en ”unødvendig dom”, for Gud har gjort alt for å frelse menneskene (Joh. 3,16 og 1. Tim. 2,4).

De to siste kapitlene i Johannes Åpenbaring taler om himmelen og evigheten. Gud har bestemt noe vidunderlig for oss. Han vil at vi skal være der hvor han er. Han sier selv i sin avskjedstale til disiplene: ”for at dere skal være der jeg er” (Joh. 14,3).

I sin yppersteprestelige bønn sier Jesus til Faderen: ”Far, jeg vil at de som du har gitt meg, skal være hos meg der jeg er, for at de skal se min herlighet, som du har gitt meg, fordi du elsket meg før verdens grunnvoll ble lagt” (Joh. 17,24).

Kjære troens folk! Hold ut! Vi skal være sammen med Jesus evigheten lang. Tenk hva Gud har beredt for oss! Dette har vi valgt av fri vilje
– underkastelsen under Guds
allmakt (1. Kor. 15,27-28 og Rom. 10,9) og bekjennelsen av Jesus som Herre.

Derfor vil ingen i den nye himmelen og på den nye jorden gjøre opprør mot Gud. All skapningen er kommet inn i skapningens ønskeposisjon – å prise Gud og ære og tilbe ham – i all evighet (Rom. 8,19 og Åp. 19,1-6). Amen!

Israel

Israel kan slå til mot Iran når som helst

• © ISRAEL TODAY
• Mandag 15 September '14

Kampen om å øke forsvarsbudsjettet hardner til og på søndag minnet sjefen for Israel Air Force, Maj.-Gen. Amir Eshel alle om at de samme flyene som ble brukt til å angripe Gaza i sommer kan når som helst bli kalt ut til å slå ut Irans kjernefysiske anlegg. 

«Det er ingen i dette rommet som vil være forberedt på å sitte i en bil som er like gammel som våre fly,» sa Eshel til Israels Channel 2 News. «I går var disse flyene i Gaza og i morgen kan vi sende dem til Teheran.»

Israels statsbudsjettet har vært en kilde til store spenninger etter sommerens Gaza krig. Finansminister Yair Lapid har lovet å ikke øke skattene for å dekke kostnadene under offensiven mot Gazas og Hamas sine ledere.

Men statsminister Benjamin Netnayahu insisterer på at det i tillegg til å dekke Gaza-krigen også må brukes ekstra millioner av sekel fra forsvarsbudsjettet til tiltak som skal redusere faren for angrep som finnes i utsatte områder.

Netanyahu er fortsatt forpliktet til å hindre Iran fra å lage seg atomvåpen og dessuten må han opprettholde Israels overlegenhet i lufta som også følger med i denne forpliktelsen.

Med et Iran som trassig søker etter en atombombe ble Eshel kommentarer sett på som et hint om at Israel kan være klar til å slå den islamske republikken i svært nær fremtid.